MedWatch

AstraZeneca og Merck får ny medvind til kræftmiddel

De amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, har sagt god for en udvidelse af godkendelsen til et middel mod æggestokkekræft udviklet af AstraZeneca.

Foto: AstraZeneca/PR

En ny tabletform af kræftmidlet Lynparza krydret med en række nye forskningsresultater har sikret AstraZeneca en udvidet godkendelse til terapien.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Lynparza er en såkaldt PARP-hæmmer, en bestemt form for lægemiddelklasse, som retter sig mod parp-enzymet.

”Lægerne har næsten haft tre års klinisk erfaring med Lynparza på markedet og vi er rigtig glade for at vi kan gøre den her vigtige medicin, nu i en ny tablet-formulering, tilgængelige for en langt større gruppe,” siger AstraZenecas medicinske direktør for global medicinudvikling, Sean Bohen i pressemeddelelsen.

Med den nye godkendelse kan Lynparza bruges som vedligeholdelsesbehandling for tilbagevendende kræft i æggelederen, bughinden eller til kvinder med epithelial æggestokkekræft.

Tidligere har midlet kun været godkendt som terapi til fremskreden æggestokkekræft hos kvinder, som ikke havde oplevet ordentlig respons på mindst tre runder med kemoterapi. Den godkendelse kom via FDA’s accelererede godkendelsesforløb, og bliver nu stadfæstet med den udvidede godkendelse.

Den nye formulering gør, at behandlingen skal tages som to tablet to gange om dagen frem for otte kapsler to gange dagligt. 

Det er den første vigtige regulatoriske milepæl for Lynparza, efter AstraZeneca for nylig trak Merck med ind i et samarbejde omkring midlet. Fra Sean Bohen lyder det derudover også, at partnerskabet med Merck nemlig skal udnyttes til at gøre midlet tilgængelige som behandling for flere kræfttyper og patientgrupper.

 AZ indgår kæmpeaftale med Merck efter fejlet kræftstudie

 Ny test kan gøre AZ' kræfthåb til præcisionsmedicin

 AZ’ kræfthåb viser gode resultater mod æggestokkræft  

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier