MedWatch

Novo-formand svarer på digital-kritik: Vi er ikke tabt bag en vogn

Der er områder med plads til forbedring, men generelt har Novo Nordisk de rette kompetencer, når det kommer til det digitale område, lyder svaret fra selskabets formand Göran Ando.

Göran Ando, Bestyrelsesformand i Novo Nordisk. | Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Headhuntere, investorer og anonyme kilder kritiserer Novo Nordisk-bestyrelse for ikke at besidde de nødvendige digitale kompetencer.

Det er problematisk, når man lever i en æra, hvor digitale løsninger i sundhedssektoren er påkrævede og udgør en vigtig del af den fremtidige strategi, lyder det fra kenderne til Finans.dk.

Den kritik er Novo Nordisk bestyrelsesformand Göran Ando ikke helt enig i.

I et interview med Finans.dk, vedkender han, at der er områder inden for det digitale univers, hvor koncernen ikke står lige så stærkt, som man kunne ønske sig, men overordnet set er han ikke enig.

"Selvfølgelig er digital sundhed en enorm sektor, og der er dele af det, hvor vi har meget få eller ingen kompetencer. Men når det handler om, hvordan det kan bruges for os, så synes jeg, at vi har en god forståelse for området, og hvor det er på vej hen," siger Göran Ando til erhvervsmediet, som videre skriver, at Novo Nordisks generelle satsninger på nye digitale løsninger har været forholdsvis begrænsede.

Senest har medicinalkoncernen i januar 2017 indgået et samarbejde med det amerikanske teknologiselskab Glooko.

Parterne har i fællesskab udviklet en app kaldet Cornerstones4Care, som skal hjælpe diabetikere med bl.a. at måle deres blodsukker og planlægge sunde måltider.

Novo-bestyrelsen under beskydning for manglende tech-kompetencer

Novo når første milepæl i digital satsning

ATP stærkt utilfreds med Novo-præstation - efterlyser opkøb

Dansk Aktionærforening: "Novo-bestyrelsen har fejlet"

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier