MedWatch

Zealands royalties fra Sanofi stiger

Den franske medicinalkoncern Sanofis royalty-betalinger til danske Zealand Pharma stiger fortsat, selvom salget af det Zealand-udviklede middel Lyxumia er på retræte.

Zealand Pharma bygning

Zealand Pharma modtog i andet kvartal royalties fra franske Sanofi på i alt 9,1 mio. kr.

Det fortæller selskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

5,2 mio. kr. stammer fra salget af Lyxumia/Adlyxin, mens 3,9 mio. kr. kommer fra kombinationspræparatet Suliqua/Soliqua, fremgår det, efter at den franske medicinalkæmpe kom med regnskab for andet kvartal mandag morgen.

I Sanofi-regnskabet fremgår det blandt andet, at Lyxumia-salget landede på 7 mio. euro, hvilket var et fald på 12,5 pct.

Royalties for hele første halvår af 2017 kommer dermed op på 17,2 mio. kr., mens de lød på 13,1 mio. kr. i første halvår af 2016. Dengang var Suliqua/Soliqua endnu ikke lanceret.

Zealand Pharma er klar med regnskab for årets første seks måneder 24. august.

Forsiden lige nu

Græske politikere skal undersøges i Novartis-sag

Det græske parlament har besluttet at nedsætte et særligt udvalg, der skal undersøge politikernes rolle i den påståede Novartis-skandale. Novartis’ græske direktør betvivler, at den overhovedet har fundet sted.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier