MedWatch

Boehringer presser Novo i hjemmemarkedet

Det tyske medicinalselskabet Boehringer Ingelheim er begyndt at tage nogle ordentlige bidder af det danske marked, når det kommer til ny diabetesmedicin.

Boehringer Ingelheim F&U-hovedkvarter i Biberach, Tyskland

Novo Nordisk og Boehringer Ingelheim står bag de to diabetesmidler, der er som de første har vist en reduktion af risikoen for hjerte-kar-sygdomme, Victoza og Jardiance. Men på sit hjemmemarked taber Victoza terræn i forhold til Jardiance.

Det skriver Berlingske.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der i gennemsnit 549 nye patienter, som har fået udskrevet Jardiance om måneden i årets første kvartal. For Victoza ligger det tal på 376 patienter om måneden. Boehringer Ingelheim mener, at prisen også har betydning. For mens Jardiance koster cirka 15 kr. om dagen, koster det 35-50 kr. med Victoza.

”I Danmark er prisen på et lægemiddel også et parameter, som både læger og patienter kigger på. Der er ingen tvivl om, at den signifikante prisforskel mellem Jardiance og Victoza spiller en rolle. Det kan meget vel være en medvirkende årsag til, at flere og flere læger vælger at udskrive Jardiance,” siger Nedim Pipic, der er direktør for Boehringer Ingelheims danske division.

Christoph Duret, direktør for Novo Nordisks danske afdeling, mener ikke, at man kan sammenligne prisen på de to mediciner, da effekten af lægemidlerne også er anderledes.

Novo Nordisk har dog også et solidt forspring, hvis man kigger på alle patienterne, der modtager midlerne. Der er cirka 37.000 danske patienter, som bruger midlet, mens omkring 8000 bruger Jardiance.

Tyskere ser en klar svaghed hos Novos supersællert

Novo står til længe ventet labelopdatering i Europa

Novo-rival: Hjerte-kar-data har skubbet ekstra til salget

Forsiden lige nu

Dansk biotekselskab vil sælge aktier for op mod 1 mia kr i USA

Det danske biotekselskab Ascendis Pharma, der er noteret på Nasdaq i USA, har annonceret planer om et nyt aktieudbud, som i yderste instans kan have en værdi på mere end 1 mia. kr. Det er den fjerde massive kapitalrejsning fra selskabet, siden en børsnotering i USA i 2015

Takeda indgår milliardsamarbejde på CNS-området

Takeda får nu mulighed for at gå med i udvikling og kommercialisering af det Cambridge-baserede selskab Wave Life Sciences' pipeline af lægemidler mod neurologiske sygdomme og for at overtage rettigheder til en række prækliniske programmer inden for blandt andet Alzheimers og Parkinsons. Det kan i yderste instans indbringe biotekselskabet et tocifret milliardbeløb i kroner.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier