MedWatch

Dandrit-top i strid om millionudbetaling

Hovedaktionær René Sindlev vil stævne tidligere topfolk i biotekselskabet Dandrit for at flytte millioner ud af selskabet. Aldo Petersen mener, han har ret til pengene.

Aldo Petersen afviser, at han i sine sidste dage som Dandrit-direktør har overført 2,2 mio. kr. fra Dandrit til egne konto og selskaber uberettiget. Der var tale om løn, siger han.

Hovedaktionær i Dandrit, René Sindlev, langer nu ud efter selskabets tidligere direktør Aldo Petersen, som beskyldes for at have overført betydelige summer til sit holdselskab og private konto i dagene op til sin exit fra Dandrit.

Det skriver Dagbladet Børsen.

Angiveligt skal Aldo Petersen 2. juni 2017 have flyttet 1,6 mio. kr. ud af Dandrit 2. juni, og fem dage senere er der yderligere tre udbetalinger på i alt knap 600.000 kr.

Kort forinden havde René Sindlev skudt 24 mio. kr i det nødlidende selskab, og fik i den forbindelse skriftligt bekræftet, at investeringen ikke ville gå til betaling af gamle kreditorer.

Aldo Petersen afviser at have gjort noget forkert.

"Jeg har ikke udbetalt noget til mig selv, men selskabet har efter anvisning fra selskabets amerikanske advokat og rådgiver betalt tilgodehavender," skriver han i en mail til Børsen. Den forklaring bakkes op af selskabets tidligere bestyrelsesformand N. E. Nielsen, der - ligesom Aldo Petersen - måtte forlade selskabet kort tid efter René Sindlevs investering.

Til Børsen siger René Sindlev, at han nu vil stævne og sandsynligvis også politianmelde Aldo Petersen.

Bortvist Dandrit-direktør får ny bestyrelsespost

Forsiden lige nu

Reuters: Kinesere vil købe J&J's diabetesforretning

Amerikanske Johnson & Johnson kan være på vej til at sælge sin forretning for diabetesudstyr for godt 24 mia. kr., efter flere kinesiske aktører ifølge Reuters har vist interesse i at overtage forretningsdelen.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier