MedWatch

EU starter kulegravning af medicinalpriser

Farmaverden bevæger sig ind i hidtil ukendt territorium i Europa med en ny, stor antitrust-kulegravning af prissætningen af lægemidler.

Foto: Colourbox

EU-Komissionen sætter skruen på farmaindustrien aktiviteter i Europa. I en stor antistrust-undersøgelse (karteldannelse), sætter kommissionen fokus på overdrevent høje priser, og det får medicinalselskaberne til at blive nervøse for, hvor vidtrækkende man vil gå værks for at forhindre dem.

Det skriver Reuters.

Det er ikke første gang, at Kommissionen undersøger medicinalpriser eller farmaindustriens ageren, men tidligere har dens undersøgelser været bundet til specifikke selskaber eller lægemidler, ikke industrien som hele.

“Det er en stor trussel mod industrien, og selskaberne bør holde godt øje med den (undersøgelsen.red). Normalt skal medicinalselskaberne forhandle med nationale kontrolmyndigheder i Europa, når det kommer til prissætning. Nu er der udsigter til yderlig kontrol på europæiske niveau, og det er skræmmende for industrien,” lyder det fra Gianni De Stefano, som er advokat hos det internationale advokatselskab Hogan Lovells.

Undersøgelsen kommer midt i en turbulent tid for industrien, der dels er under beskydning for netop ekstreme prissætninger af deres produkter, men dels også er under ekstra bevågenhed på grund af leverings- og produktionsproblemer og voldsomme udslag i efterspørgslen.

Vestager undersøger medicinalselskab for overpriser

Lundbeck-topchef ser lav sandsynlighed for sejr i EU-sag

Vestager vil konkurrencevurdere medicinalselskabernes pipeline

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier