MedWatch

Sanofi lægger arm med indkøbere: Tilbyder gratis insulin i USA

Sanofi flekser med musklerne over for de magtfulde indkøbere i USA ved at tilbyde patienter gratis insulin. Den franske medicinalkæmpe håber samtidig på, at manøvren stiller koncernen bedre over for ærkerivalen Novo Nordisk.

Foto: /Ritzau Scanpix/AP/Jacques Brinon

Et nyligt patentudløb på den storsælgende insulin Lantus gnaver i kødet på franske medicinalselskab Sanofi. Da konkurrenten Eli Lilly sidste år lancerede en efterligning af Lantus, besluttede de største indkøbsorganisationer nemlig at sløjfe Lantus fra tilskudsordningerne.

I noget, der ligner et krampagtigt forsøg på at beholde patienterne, forærer Sanofi nu Lantus mere eller mindre gratis til de patienter, der har mistet tilskud. Det skriver Børsen.

Fordi indkøberne satser på at skovle rabatpenge ind på Eli Lillys middel, går de dermed glip af forventet indtjening på de patienter, som Sanofi formår at fastholde.

Men strategien er også at fastholde patienterne for senere at lokke dem til at bruge Sanofis nyeste diabetesmedicin, Soliqua, der kombinerer Lantus med danske Zealand Pharmas GLP-1-analog Adlyxin. Kombinationspræpararet går under navnet Suliqua i Europa, mens GLP1-analogen markedsføres som Lyxumia i denne del af verden.

"Vi ved, at disse patienter på et tidspunkt ikke længere vil være i god blodsukkerkontrol og dermed vil kvalificere sig til en ny behandling, og det kan være vores Soliqua, så delvist tror vi på, at det kan være en bro til Soliqua," siger Peter Guenter, koncerndirektør med ansvar for diabetesområdet i Sanofi, til Børsen.

Novo Nordisk skal med sin nye diabeteskombination Xultophy, som parrer Novos nyeste langtidsvirkende insulin Tresiba med selskabets GLP-1-analog Victoza, konkurrere mod Soliqua.

 Sanofi vil investere milliarder i biologisk produktion 

 Sanofi spår digital revolution af diabetesbehandling 

 Medie: Her er de bedst sælgende diabetesmidler i USA 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier