MedWatch

Novo regner med kollaps i amerikansk prissystem

Topchefen for Novo Nordisk, Lars Fruergaard, tror ikke, at prismodellen for det amerikanske sundhedssystem kan fortsætte som hidtil. Systemet løser ikke problemerne, og det kan ende med kollaps.

adm. direktør for Novo Nordisk
Foto: /ritzau/Melissa Kühn Hjerrild

Det amerikanske sundhedssystem er en overordentlig kompliceret størrelse, hvor medicin kan koste forbrugeren rigtig mange penge. Og antallet af amerikanere der bliver klemt i det system bliver kun større. Danske Novo Nordisk hurtigtvirkende insulin er et af de midler, hvor prisen næsten er tredoblet over ti år.

Det skriver Berlingske onsdag.

Novos topchef Lars Fruergaard siger, at selskabet gerne vil sælge sin medicin til nettopris til forsikringsselskaberne, men på grund af den indviklede prismodel er det ikke muligt. Men problemerne med den model er så store, at direktøren forudser, at det kommer til at ændre sig inden for de næste ti år.

”Systemet løser ikke det problem, det er sat til at løse. Og jeg tror, at ting, der ikke løser problemer for samfundet, vil ende med at kollapse. De amerikanske sundhedsudgifter er omkring dobbelt så høje som i Europa i forhold til BNP. På et tidspunkt bliver man nødt til at kigge mere på, hvad udbyttet er af de sundhedsydelser, som amerikanerne har, fordi det driver et overforbrug, som de simpelthen ikke har råd til,” siger Lars Fruergaard.

Diskussionen er ikke ny. Amerikanerne har længe snakket om, at modellerne er uholdbare, men diskussionen er vokset i intensitet over de sidste par år. Hos Danske Bank mener Claus Henrik Johansen dog også, at medicinalselskaberne skal blive bedre til at gribe de patienter, der falder igennem hullerne i systemet.

Novo Nordisk vil styrke biopharmforretning

Novo Nordisk vil styrke biopharmforretning

Novo Nordisk slipper de organisatoriske tøjler

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier