MedWatch

Dansk Biotek vil have de store penge på bordet

Det duer ikke med småinvesteringer til den danske biotekindustri, hvis den skal stå sig mod den amerikanske sektor. Der skal store beløb til. Det siger Dansk Bioteks formand Martin Bonde.

Foto: Niels Hougaard

Danske investorer bør tænke lidt mere amerikansk, når det kommer til at investere i de nye danske biotekselskaber. Der mener Dansk Bioteks formand Martin Bonde. For hvis den danske bioteksektor skal stå distancen, skal der større beløb på bordet.

Det skriver Børsen onsdag.

"Man bruger uforholdsmæssigt meget tid på at løbe rundt efter for små investeringer. Det koster typisk lige så meget tid at lande en lille investering som en stor investering," siger Martin Bonde.

Udover at det er svært at drive forsknings- og udviklingsaktiviteter for de mindre beløb, så skaber det også vanskeligheder i rekrutteringen, når man kun har penge til lønninger i ni måneder af gangen. Og uanset om man rejser 25 mio. kr. eller 100 mio. kr., skal der samme arbejde med due dilligence til.

Hos Novo Seeds anerkender man, at tingene ikke har været optimale før i tiden, hvorfor man også er begyndt at skifte mod at lave større investeringer af gangen. Hos Lundbeckfond Ventures er man enig i, at man skal tænke langsigtet, men mener ikke, at det er ensbetydende med at man skal lægge store beløb med det samme, men vil hellere give mulighed for at lave opfølgende investeringer, hvis udviklingen i selskabet går godt.

 ”Det er en af de største finansieringsrunder vi har set” 

 Novo Seeds sparker døren ind til Storbritannien

 De næste danske biotekstjerner lader vente på sig 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier