MedWatch

J&J hopper med på hjertekar-fordelene for diabetesmidler

Som det seneste selskab er Johnson & Johnson kommet med på vognen om forbedringer for hjertekar-symptomer i forbindelse med sin diabetesbehandling Invokana - dermed ser det ud til, at de fordele gør sig gældende for hele lægemiddelklassen SGLT-2.

Foto: PR

Det amerikanske medicinalselskab Johnson & Johnson har tirsdag dansk tid sluttet sig til den lille eksklusive klub af medicinalselskaber, der har vist hjerte-kar-fordele med et diabetesmiddel.

Selskabets diabetespille Invokana har i et stort studie, som blev præsenteret på ADA-kongressen mandag, vist sig at reducere risikoen for alvorlige hjertekar-hændelser som slagtilfælde, blodpropper og dødsfald med 14 pct. sammenlignet med placebo.

Resultaterne er ifølge Bloomberg News på niveau med, hvad Eli Lilly og Boehringer Ingelheim tidligere har offentliggjort for deres diabetespille, Jardiance, der tilhører samme lægemiddelklasse, SGLT-2-hæmmerne.

Pillerne virker ved at hæmme SGLT-2 transportproteinets optagelse af glukose i nyrerne, hvorefter sukkeret udskilles via urinen. Dermed sænkes blodsukkerniveauet, ligesom pillerne bidrager til vægttab.

Resultaterne af Johnson & Johnsons hjertekar-studie tyder på, at der kan være tale om en effekt, som er gældende for hele lægemiddelklassen, og som kan gøre dem væsentligt mere populære blandt lægerne at udskrive.

Advarsler om amputationsrisici

Også Novo har tidligere vist hjertekar-fordele for sine to diabetesmidler, Victoza og Semaglutid, der begge tilhører klassen af GLP-1-midler og tages senere i behandlingen af diabetes end pillerne.

Johnson & Johnsons hjertekar-studie indeholdt dog også en skuffelse, da antallet af amputationer blandt patienter med Invokana lå på 6,3 patienter blandt 1000, hvilket var dobbelt op i forhold til placebogruppen.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, advarede allerede i maj om, at Invokana øger risikoen for ben- og fodamputationer i patienter. Advarslen gælder også for kombinationspillen Invokamet.

AstraZeneca melder om hjertekarfordele fra diabetesmiddel

Sanofi-partner viser gode fase 3-takter i type 1-diabetes

J&J gafler chef fra Merck

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier