MedWatch

Novartis får millionbøde for rejser til læger

Schweiziske Novartis er i Sydkorea under anklage for i strid med reglerne at have betalt lægers rejser til akademiske konferencer. Forude venter en bøde på flere millioner kr.

Foto: Colourbox

Den schweiziske medicinalkæmpe Novartis har i Sydkorea betalt lægers rejser, så de kunne deltage i oversøiske akademiske konferencer.

Det mener Sydkoreas konkurrencemyndigheder, der nu står klar til at straffe Novartis' lokale enhed med en bøde på 500 mio. won, hvilket svarer til 2,9 mio. kr.

Ifølge Reuters mener konkurrencemyndighederne, at Novartis Korea mellem år 2011 og 2016 har brugt 7,2 mia. won, 42,5 mio. kr., til at finansiere oversøiske ture til læger, så de kunne deltage i akademiske konferencer. De særligt udvalgte læger blev valgt ud fra deres udskrivning af recepter på selskabets lægemidler eller forventet receptudskrivning af lægermidlerne.

Det er ifølge sydkoreansk lovgivning ikke tilladt for medicinalselskaber at give "direkte støtte" til individer, der deltager i akademiske kongresser, men virksomheder kan dog donere penge til industriforeninger for at støtte dem.

"På baggrund af vores egen undersøgelse, har vi fundet ud af, at nogle udenlandske kongresrejser med sundhedsprofessionelle var finansieret på en måde, som ikke fuldt ud fulgte industriens selvreguleringsstandarder. Denne adfærd var desuden i strid med vores politikker og er uforenelig med vores kultur," lyder det fra Novartis, der endvidere fortæller, at man nu har stoppet denne praksis.

Det er ikke første gang, at Novartis har været under myndighedernes lup i Sydkorea. Tidligere på året fik selskabet en bøde på 55,9 mia. won, 329,6 mio. kr. for ulovlig returkommission til læger.

 Novartis får trecifret millionbøde i sag om bestikkelse  

 Novartis forsøger at dæmme op for korruptionssager  

 Novartis lukker rygter om kæmpeopkøb 

 Kræftmiddel fra Novartis nærmer sig udvidet brug i EU 

Mere fra MedWatch

CHMP godkender seks lægemidler

Det europæiske lægemiddelagenturs ekspertkomite har på dets møde i oktober indstillet til, at seks nye lægemidler sendes på markedet i Europa – heriblandt et middel baseret på Genmabs teknologi. Samtidig anbefaler komiteen, at ti lægemidler kan bruges på nye måder.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier