MedWatch

Kinesere viser ”legendariske” data på Genmab-område

Det kinesiske selskab Nanjing Legend Biotech fremviste så spændende data for dets immuncellebaserede kræftterapi mod knoglemarvskræft, at det vakte stor opsigt på kræftkonferencen ASCO.

Foto: Colourbox

Der var flere selskaber til den amerikanske kræftkongres i år, som arbejder med immuncelleterapi, CAR-T, men et af dem, som skabte størst opmærksomhed var kinesiske Nanjing Legend Biotech.

Det skriver Endpoints.

Selskabet har haft stor succes med at sigte mod proteinet BCMA i behandlingen af patienter med sygdommen myelomatose. Det er den samme type knoglemarvskræft, som det danske biotekselskab Genmabs kerneaktiv Darzalex bruges til behandling af.

Blandt 35 recidiverede, lægemiddelresistente patienter opleverede hele 33 - eller 94 pct. - en forbedring i sygdommen. Det rangerede fra en delvis til komplet respons, og ifølge forskerne var den objektive reponsrate (ORR) på 100 pct.

Det er den største patientgruppe, som man har testet denne type behandling mod, men der er dog også visse hager ved resultaterne – som flere af selskabets konkurrenter var hurtige til at udpege. Ifølge Bluebird Bio, et af fyrtårnene på området, var Nanjing Legends testpersoner ikke lige så syge, som Bluebirds eksempelvis er.

Det forhindrede dog ikke ASCO-ekspert Michael S. Sabel i at være særdeles positiv.

”Selvom disse data er meget tidlige, så er disse data et stærkt tegn på, at CAR-T terapi kan sende myelomatose i remission. Det er sjældent at se så høje responsrater, særligt for en kræfttype, som er så svært at behandle. Dette er bevis for, at forskning i immunterapi og præcisionsmedicin betaler sig. Vi håber, at fremtidig forskning vil bygge på denne succes i myelomatose og andre kræfttyper,” sagde han i en pressemeddelelse.

Nanjing Legend er dog også plaget af samme sikkerhedsproblemer, som andre selskaber inden for området.

Kite-studie rammes af dødsfald

FDA giver endnu en særstatus til ny celleterapi

Novartis’ celleterapi får ny særstatus

Forsiden lige nu

William Demant lander rekordstor omsætning og indtjening

Høreapparatskoncernen William Demant Holding kommer ud af 2017 med tocifret omsætningsvækst og vækst på bundlinjen. Topproduktet Oticon Opn leverer fortsat, men også koncernens kirurgiske division har klaret sig flot. Selskabet indfrier forventningerne og venter et endnu bedre 2018.

Genmab-boss om Darzalex-prognose: Der er potentiale for en opjustering

Genmab overraskede markedet med en prognose for salget af blockbusteren Darzalex, som ligger et godt stykke over analytikernes forventninger. Topchef Jan van de Winkel kalder skudsmålet realistisk, men mener også, at der er mulighed for, at selskabets forventninger kan blive hævet senere på året.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier