
Farmaverdenen har allerede én verdens mest hadede mand, Martin Shkreli, og hvis det står til den nye chef for de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, så skal han ikke have nogen rivaler.
Derfor har han fremlagt en række forslag til, hvordan man skal forhindre, at en ny person af samme støbning, laver samme nummer som Martin Shkreli og hæver prisen på et ældre lægemiddel, der ikke har nogen generisk konkurrence.
Det skriver Endpoints.
”Vi har set situationer, hvor – i manglen af bedre ord – spekulanter, kan komme ind og købe et generika middel, der sælger i lav volumen og skrue op for prisen, velvidende at det kan potentielt tage årevis, før den generiske konkurrence indhenter markedet, og de derved får lavet en eksklusivitetsperiode,” siger Scott Gottlieb.
Den nye FDA-boss vil stoppe industriens spil med lovgivningen, hvilket kan forlænge monopolperiode udover den tidshorisont, som kongressen havde tiltænkt. Det skal blandt andet ske ved at forbedre processen, der tillader generiske versioner af komplekse midler at blive godkendt til markedsføring, herudover vil han øge effektiviteten af godkendelse af generiske midler samt mindske andelen af midler, som venter på generisk tilladelse.
Ny FDA-chef fastholder ambition om at påvirke medicinpriser