MedWatch

Ny topchef ryster posen hos presset biotekselskab

Der er kommet en ny mand på topposten hos Alexion, som har været en hård periode igennem med anklager om snyd og bedrag, og med ham følger en stor ledelsesrokade, der dog ikke har imponeret markedet.

Foto: Colourbox

Der er lagt op til store omvæltninger hos det amerikanske biotekselskab Alexion.

Biotekselskabet har været en overordentlig hård omgang igennem på det seneste med beskyldninger om snyd, kreative salgsmetoder og stoppede studier. Skandalerne har også budt på direktørafgange, og den nye topchef er kommet ind med en mission om at rydde op i problemerne.

Det skriver Endpoints.

Den tidligere Baxalta-chef Ludwig Hantson har siddet ved roret i to måneder, og nu sender han en god portion af ledelsen hjem permanent. Forsknings- og udviklingschef Martin MacKay er blevet afskediget, det samme er forretningschef Carsten Thiel. Finanschef David Anderson, som kun har været på sin post i seks måneder, ryger ud, og det gør HR-chef Clare Carmichael også.

Dermed er der linet op til, at Ludwig Hantson kan få sit eget hold ind. Den første nye bliver forretningschef Brian Goff, der ligesom Ludwig Hantson har slået sin folder hos Baxalta. På trods af at ledelsens beslutning indikerer, at tingene kommer til at se anderledes ud hos Alexion, så fik nyheden aktien til at falde med knap 10 pct.

Sammen skal det nye hold få Alexion på ret køl og få ført selskabets nye middel, ALXN1210, frem til markedet. Midlet er rettet mod den sjældne blodsygdom, paroxysmal nocturnal hemoglobinuria (PNH).

 Pressede Alexion henter ny topchef

 Direktører flygter fra Alexion 

 Alexion-opkøb viser gode fase 1-data

 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier