MedWatch

Lundbeck-topchef slår fast: Vi bliver i Valby

Medicinalselskabet Lundbeck har øget sin arbejdsstyrke i og sit fokus på USA betydeligt i de senere år. Men topchef Kåre Schultz afviser overfor Berlingske Business, at man skulle have planer om at flytte nogle af sine faciliteter væk fra Valby i Danmark.

Siden Kåre Schultz overtog posten som topchef for medicinalselskabet Lundbeck, har koncernen fundet sparekniven frem og samtidig øget sit fokus på det amerikanske marked, blandt andet med en oprustning i medarbejderstyrken på verdens største marked.

Men ”Hard-Kåre” har absolut ingen planer om at rykke hverken forskningsfaciliteter eller andre nøglefunktioner i selskabet ud fra Danmark til eksempelvis USA.

Det skriver Berlingske Business.

” Vores hovedkvarter ligger i Valby. Og der bliver det liggende. Men det er klart, at vi selvfølgelig har oprustet vores amerikanske organisation i takt med, at vi har udvidet forretningen i USA,” siger Lundbeck-topchefen i et interview med erhvervsmediet.

Umiddelbart ser der da heller ikke ud til at være brug for de store aktuelle ændringer i det danske medicinalselskab, som onsdag morgen præsenterede et regnskab, der begejstrede markedet.

Kåre Schultz sagde efterfølgende i et interview med MedWatch, at selskabet nu er på vej mod et rekordår, så længe man fortsætter som hidtil og holder fokus.

Kåre Schultz: Lundbeck på vej mod rekordår

Lundbeck starter året med opjustering

Analytikere: Lundbeck leverer overbevisende regnskab

Lundbeck stryger i vejret fra børsåbning

Forsiden lige nu

Reuters: Kinesere vil købe J&J's diabetesforretning

Amerikanske Johnson & Johnson kan være på vej til at sælge sin forretning for diabetesudstyr for godt 24 mia. kr., efter flere kinesiske aktører ifølge Reuters har vist interesse i at overtage forretningsdelen.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier