MedWatch

Sydbank: Usikkerhed om Alzheimers-middel presser Lundbeck-aktien

Selvom Lundbeck i dag har kunnet rapportere om positive Alzheimers-resultater, så er der fortsat usikkerhed om midlet kan komme markedet, og det presser selskabets aktier, siger Sydbank-analytiker Søren Løntoft.

Selv om Lundbeck har kunnet fremvise en positiv effekt hos Alzheimers-patienter med midlet Rexulti i et forsøgsstudie, så er der et par pletter, som skaber usikkerhed om, hvorvidt midlet kan komme på markedet.

Sådan lyder vurderingen fra aktieanalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen, efter at Lundbeck tirsdag har præsenteret resultater fra to forsøgsstudier med Rexulti til behandling af agitation - vredesudbrud - hos Alzheimers-patienter.

"Jeg synes overordnet set, at det er positivt for Lundbeck, at man har kunnet fremvise positive data. Efter min vurdering er midlet på den måde kommet et skridt nærmere markedet, men det er klart, at det øger usikkerheden, når data ikke har været helt så stærke i det ene af studierne,"siger Søren Løntoft Hansen.

Han henviser til, at Rexulti i begge studier viste forbedring i forhold til placebo - eller snydemedicin - men at dataene ikke var helt så robuste i det andet studie.

Usikkerhed om godkendelse til ny indikation

Usikkerheden om resultaterne er efter hans vurdering baggrunden for, at Lundbeck-aktien falder 4,7 pct. til 338,80 kr.

"Det kan skabe usikkerhed om, hvorvidt man kan få godkendt den her indikation. Det ville have været bedre, hvis man kunne fremvise en statistik signifikant bedring i begge studier," siger Søren Løntoft Hansen.

Rexulti er på det amerikanske marked godkendt til behandling af patienter med skizofreni og som supplerende behandling til patienter med depression.

Men det kræver altså en ny tur gennem godkendelsessystemet hos USA's sundhedsmyndigheder, FDA, hvis midlet også skal kunne markedsføres til behandling af agitation hos Alzheimers-patienter.

Lundbeck har nu planlagt at diskutere resultaterne med FDA.

Agitation oplever cirka 50 pct. af Alzheimers-patienterne. Symptomerne er blandt andet vandren, rastløshed, følelsesmæssigt stress, aggressiv adfærd og irritabilitet.

Lundbeck får gode fase 3-data på Alzheimer-middel

Lundbeckfondens formue svulmer til over 60 mia. kr.

Lundbeck i millionsamarbejde med big pharma om hjernesygdomme

Forsiden lige nu

Reuters: Kinesere vil købe J&J's diabetesforretning

Amerikanske Johnson & Johnson kan være på vej til at sælge sin forretning for diabetesudstyr for godt 24 mia. kr., efter flere kinesiske aktører ifølge Reuters har vist interesse i at overtage forretningsdelen.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier