MedWatch

Novartis-chef: Det trækker op til medicinboom i Kina

En række nye initiativer fra myndighederne i Kina betyder, at det trækker op til et kæmpe opsving i salget af medicin i Kina. Det mener Novartis’ adm. direktør Joe Jimenez.

Novartis, CEO, direktør, Joe Joseph Jimenez
Foto: Novartis/ PR

Kina er allerede det andet største medicinmarked i verden, men har været plaget af rigid lovgivning og langsommeligt bureaukrati. Med en række nye initiativer i embedsværket ser det dog ud til, at der bliver lukket lidt op for markedet, og det har fået Novartis, og i særdeleshed dennes adm. direktør Joe Jimenez til at blive optimistisk omkring udviklingen i landet.

Det skriver FiercePharma.

Det er blandt andet reglerne for at medicinske forsøg skal gentages i Kina, hvis udenlandske selskaber skal have deres medicin på markedet i landet, som har fået Joe Jimenez og andre i farmabranchen til at blive begejstret. Joe Jimenez henviser til, at salg af medicinalprodukter kan overstige 300 mia. dollars i Kina ved udgangen af 2020. I 2015 lå det på omkring 108 mia. dollars.

Og med et stadigt større prispres i USA, kan løsere regler for salg af udenlandsk medicin i Kina begynde at se meget tiltrækkende ud. Også på trods af de fortsat store logistiske udfordringer i det store land, og at en stor del af den kinesiske befolkning langt fra er velhavende. Udover Novartis er selskaber som Pfizer og Gilead også begyndt at investere mere intensivt i sin infrastruktur i landet.

Kina vil godkende udenlandske lægemidler hurtigere

Sanofi tror på vækst i Kina

Kinas medicinmarked er fremtiden - og nu kommer kineserne også den anden vej

Forsiden lige nu

Omstridt parallelimportør går konkurs

Parallelimportøren Europharma, der to gange i 2017 blev suspenderet af Lægemiddelstyrelsen, er gået konkurs. Selskabet har erkendt, at et varelager for 50 mio. kr. er usælgeligt.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier