MedWatch

EMA-direktør roser Sverige

Direktøren for det europæiske lægemiddelagentur, EMA, har været på besøg i Sverige, hvor han fremhævede landets lægemiddelstyrelse som en af Europas bedste.

Flere og flere lande melder sig i kampen om at få lov at huse Det Europæiske Lægemiddelagentur, European Medicines Agency (EMA), når briterne forlader EU.

Derfor er der selvfølgelig opmærksomhed omkring hvert et lille tegn på, hvilken vej vinden blæser og hvad der bliver sagt om sagen.

Derfor blev Guido Rasi, direktøren for EMA, selvfølgelig også spurgt ind til emnet, da han forleden gæstede den årlige läkemedelsriksdag i Sverige.

Direktøren ville selvfølgelig ikke afsløre, hvilket land, der er hans favorit til at overtage agenturet, men ville gerne give sin mening til kende om Sverige.

”Jeg ved ikke, om det lykkes jer at få EMA her til eller ej. Men I har den stærkeste lægemiddelsstyrelse i Europa. Uanset hvad der sker, så vil I få fordel af det, uanset hvor vi flytter hen og I kommer til at bidrage,” sagde Rasi ifølge mediet Life Science Sweden på konferencen.

Senere tilføjede Guido Rasi til mediets reporter:

”Sverige er et vidunderligt land med meget industri, en stor akademisk sektor og meget viden. Det er altid en fornøjelse at komme her.”

Gabriel Wikström, Sveriges sundhedsminister, påpegede på konferencen, at det diskussionen omkring EMA’s placering ikke bør handle om forskellige lande, men om, hvilke behov EMA har og hvor de bedst kan opfyldes.

”Vi vil frem for alt gerne have en hurtig proces. En langtrukken en af slagsen kan risikere at betyde videnstab hos EMA, og det vil give problemer for patienterne og industrien.”

 Endnu to lande melder sig i kampen om EMA

 Senderovitz: "Selvom vi ikke får EMA, vinder vi alle sammen alligevel"

 Svensk EMA-udsending: Beslutning kan tages i juni 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier