MedWatch

Biogen vinder patentsag over hedgefond-boss

Amerikanske Biogen har vundet en patentsag over hedgefond-ejeren Kyle Bass, der tidligere har erklæret åben krig mod medicinalindustrien.

Foto: /ritzau/AP/

Den kamplystne hedgefond-ejer Kyle Bass har tabt et patentslagsmål om Biogens scleroseblockbuster Tecfidera. Det skriver Reuters.

Afgørelsen kom fra USA’s patent- og varemærkekontor og ankenævnet i Washington. Det betyder at Biogen nu kan forlænge perioden, hvor de generiske konkurrenter kan holdes ude af det amerikanske marked, med fire til fem år, vurderer Salim Syed, analytiker hos Mizuho.

Hverken Kyle Bass eller Biogen har været tilgængelig for en kommentar til Reuters.

Kyle Bass har tidligere erklæret krig mod medicinalindustrien og patenter, som han mener er givet på et alt for spinkelt grundlag og derfor holder kopikonkurrence unødigt for døren.

I sagen med Biogen udfordrede han patent 514, der dækker doseringen af det aktive stof i Tecfidera, dimethyl fumarate (DMF) i en dosis på 480 mg. til behandling af multipel sclerose.

Netop patent 514 var også omdrejningspunket i patenttvisten mellem Biogen og Forward Pharma. Parterne indgik tidligere på året et forlig til 8,7 mia. kr.

Dansk biotekselskab får milliardstort forlig

Dansk biotekselskab udfordrer gigant

Biogen vinder patentkamp om Tecfidera

Hedgefund-boss udfordrer hel medicinalindustri

Amerikansk storinvestor taber første patentslag mod medicinalindustrien

Forsiden lige nu

FDA vil lette vejen til markedet for medicin mod Alzheimers

De amerikanske lægemiddelmyndigheder vil lempe kravene til godkendelse af lægemidler mod Alzheimers, fordi forskning viser, at sygdommen indtræder tidligere end hidtil antaget. Lægemiddeludviklingen og godkendelse heraf derfor skal tilpasses derefter, mener FDA-boss Scott Gottlieb.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier