
Novo Nordisk Fondens investeringsselskab, Novo A/S, overvejer et frasalg af sine aktier i Novo Nordisk.
Det skriver Børsen.
Frasalget skal være med til at finansiere en strategi om at lave større opkøb inden for life science-området, fremgår det af Novo-ejerens årsrapport, som blev offentliggjort i morges.
Novo A/S vil udbygge sin position som verdensførende life science-investor, og det skal primært ske igennem store investeringer i selskaber inden for sektoren.
"For at finansiere denne strategi vil Novo A/S måske i fremtiden overveje at reducere sin beholdning af B-aktier i Novo Nordisk. Over tid kan det nedbringe det nuværende ejerskab henimod minimumsejerskabsniveauet, som historisk har været på 25,5 pct.," står der i årsrapporten.
Novo A/S sidder på 27,5 pct. af Novo Nordisk.
Værdien af Novo-pengetankens aktiver styrtdykkede i 2016