Danske mænd fortsætter Viagra-boom

Salget af Viagra-kopier fortsætter med at stige markant herhjemme, omend væksten er aftaget i forhold til tidligere. Salget af det originale potensmiddel ser ud til at have stabiliseret sig, mens særligt to kopier havde et eksplosivt 2016.
Foto: /Ritzau/AP/Tony Talbot
Foto: /Ritzau/AP/Tony Talbot

Da medicinalselskabet Pfizers storsælgende potensmiddel Viagra løb af patent i Danmark tilbage den 22. juni 2013, udløste det sædvanen tro et gevaldigt prisfald (97 pct.) som følge af de generiske versioners indtog, og siden har danskerne købt markant større mængder af potenspillerne.

De seneste tal fra Lægemiddelstatistikregisteret (LSR) viser, at der også i 2016 var vækst i mængdesalget af potensmidler med det aktive stof sildenafil.

Tallene viser således, at der blev langet i alt 6,57 millioner Definerede Døgn Doser (DDD) sildenafil, det aktive stof i Viagra, over disken i 2016, hvilket var 16,3 pct. mere end året før. Væksten er dog aftagende, idet vækstraten året før var 22,4 pct. og året før det 85 pct.

Tallene viser også, at det originale lægemiddel fra Pfizer ser ud til at have fundet sit leje, efter at det fra 2012 til 2013 faldt med 52 pct. og året efter det med 89 pct. Sidste år steg salget således med 9 pct. til knap 75.000 døgndoser.

Viagra var det første af de såkaldte PDE5-hæmmere på markedet, da det blev godkendt af FDA i 1998, og i 2003 fulgte så Levitra fra Bayer og Cialis fra Eli Lilly. I 2012 sad Viagra på 47 pct. af dette marked og solgte for 2,05 mia. dollar globalt.

 

I Danmark er det især to generiske kopier, der har haft kommerciel succes. Det er dels Tevas kopi, som sidste år steg med 160 pct. til 3,2 millioner døgndoser og dermed er den mest solgte kopi, og dels 1A Farmas kopi, der sidste år eksploderede med en vækst på 927 pct. til knap 1 million døgndoser.

 

Den potenshjælpende lille blå pille var slet ikke ment som en håndsrækning i soveværelset. Virksomheden bag, Pfizer, forsøgte i virkeligheden at finde en behandling af for højt blodtryk. I de fejlende kliniske forsøg opdagede selskabet dog, at medicinen var yderst egnet til at skabe rejsninger.

 Prisfald udløser dansk Viagra-boom

 Viagra-kopier koster nu under 3 kr.

 Salget af Viagra-kopier når helt nye højder

 Salget af Viagra-kopier er eksploderet

 Danskerne køber kopimedicin i stor skala

 Viagra-patentudløb påvirker flere selskaber

 Viagra-kopier kommer tidligere

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også