MedWatch

Bavarian-rival vil stadig være først på markedet

På trods af et svidende fase 3-nederlag har Novovax, en af Bavarian Nordics primære rivaler på RSV-området, ikke opgivet at blive den første på markedet med en færdig vaccine.

Foto: Bavarian Nordic

Det kan godt være, at Novovax fik gevaldige smæk, da det fejlede i et fase 3-studie med dets vaccine mod luftvejssygdommen RSV i slutningen af sidste år. Selskabets kunne hverken ramme dets primære eller sekundære effektmål, og man kunne derfor være fristet til at tro, at produktet ville blive lagt på hylden. Men helt så ligetil er det ikke.

Det skriver FiercePharma.

Selskabet har indledt nye fase 2-studier med vaccinen, og under en telekonference i forbindelse med dets regnskab for fjerde kvartal, lød det, at ledelsen stadig forventer at nyde de goder, som er forbundet med at få den første vaccine på markedet. Men når man rykker tilbage i fase 2, begynder konkurrenterne at snappe Novovax i hælene – blandt andre danske Bavarian Nordic er i fase 2 med sin vaccinekandidat mod samme sygdom. Og her ser man Novovax’ fiasko kombineret med egne stærke forsøgsdata som et klart positiv.

Analytikere har været delte omkring betydningen af Novovax’ forfejlede fase 3-forsøg. Vaccinen har nemlig tidligere vist rigtig positive resultater. Ikke desto mindre resulterede det i gevaldige besparelser hos virksomheden. 30 pct. af arbejdsstyrken blev sakset, og analytikere hakkede en gevaldig luns af det potentielle salgsestimat, der nu er nede på 549 mio. dollars.

Respiratorisk syncytial-virus er en global luftvejsvirus, og bare i USA alene indlægges der hvert år 177.000 ældre over 65 år med RSV. Heraf dør cirka 14.000. Blandt småbørn viser der sig et tilsvarende sygdomsbillede.

Udover Novovax og Bavarian Nordic beskæftiger blandt andre Medivir, Sanofi, AstraZeneca, MedImmune, Johnson & Johnson og GlaxoSmithKline sig også med behandlinger mod virussen.

 Gode nyheder for Bavarians RSV-vaccine

 Bavarian-rival forsøger at genoplive indsats

 Endnu en Bavarian-rival fejler 

Mere fra MedWatch

CHMP anbefaler coronapille fra Pfizer

Pfizer har fået en positiv anbefaling fra CHMP, der anbefaler at tabletbehandlingen Paxlovid godkendes til behandling af covid-19. I Danmark er midlet dog allerede taget i brug.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier