MedWatch

Her er årets største patentudløb i USA

Ti lægemidler, der i 2016 stod for en omsætning på i alt mere end 10 mia. dollars, står alle foran patentudløb i år, og generikafirmaerne står på spring for at udnytte mulighederne.

Foto: Polfoto Olav Skaaning

Eli Lilly, Pfizer, Takeda, Bristol-Myers Squibb, Teva og Gilead står alle i 2017 foran generisk konkurrence på storsælgende produkter. Nyhedsmediet FiercePharma har kigget nærmere på årets største patentudløb i USA, og det spænder umiddelbart bredt.

Samlet set indbragte de ti midler på mediets liste mere end 10 mia. dollars i omsætning til medicinalselskaberne bag i 2016, så det kommer alt andet lige til at kunne mærkes, når generikafirmaerne begynder at gøre deres indtog på det amerikanske marked.

Øverst på listen finder man Teva, hvis multipel sklerose-middel Copaxone står til at miste dets eksklusivitet i år. Det israelske selskab har længe kæmpet en brav kamp ved domstolene for at udsætte den generiske konkurrence, og det forstår man godt, når man ser på midlets omsætning sidste år. Her solgte det for markante 3,48 mia. dollars i USA alene. Selskabet selv forventer, at generisk konkurrence kan reducere salget i år med 1-1,3 mia. dollars.

Teva får hjælp fra uventet kant

Dernæst finder man Eli Lillys potensmiddel Cialis, som sidste år solgte for 1,42 mia. dollars. Det forventes fortsat at have et milliardsalg i år, men derefter skulle omsætningen begynde at fald markant. Men det er ikke den eneste udfordring for Eli Lilly, idet selskabet også står foran patentudløb i år på Strattera og Effient. Sidstnævnte når dog ikke ind i FiercePharmas topti.

Både Pfizer og Takeda må også se et par af dets storsælgende produkter blive ramt af generisk konkurrence. For Pfizer er det potensmidlet over alle potensmidler, Viagra, mens der for Takedas vedkommende er tale om kræftmidlet Velcade. Begge lægemidler solgte sidste år for mere end 1 mia. dollars.

Hele listen kan ses hos FiercePharma.

Goldman Sachs-direktør: Medicinalopkøb tager til i år, og Novo kan blande sig

Rapport: Disse selskaber og produkter vil dominere i 2017

”Det er en innovationsindustri, og hvis man taber forbindelsen til innovationen, så taber man forbindelsen til livslinjen i industrien”

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier