MedWatch

Stor risiko før vitale fase 3-resultater fra Onxeo

Pilen peger på negative data for et fase 3-studie fra Onxeo, der skal komme her til sommer, skriver Økonomisk Ugebrev Formue. Hvis det er tilfældet, kommer det til at koste på Onxeo-aktien.

Foto: Onxeo, PR

Onxeo har sikret driften til og med 2017 efter en kapitalrejsning i efteråret 2016. Selskabet står foran fremlæggelse af vitale fase 3-resultater hen over sommeren 2017, men pilen peger fortsat i retningen af negative data.

Det skriver Økonomisk Ugebrev Formue.

"Vi er fortsat skeptiske i forhold til udfaldet af Livatag fase 3-studiet. Vi begrunder vores negative syn på studiet med en særdeles langsommelig rekrutteringsfase, hvilket sjældent er et godt tegn," skriver ugebrevet.

Ugebrevet fremhæver også, at i alt ni analyser af sikkerhedsdata og effektdata fra studiet ikke har været tilstrækkeligt til, at man har kunnet afbryde studiet på grund af enten overlegen eller underlegen effekt af Livatag.

"Det vurderer vi som et tegn på, at Livatag har en fornuftig sikkerheds- og effektprofil, men ikke tilstrækkeligt til at adskille sig statistisk signifikant fra kontrolarmen målt på overlevelse blandt patienterne," skriver ugebrevet.

Ugebrevet vurderer, at markedet vil sende Onxeo-aktien langt ned, såfremt Livatag-studiet fejler.

"Vi opererer med 85 pct. sandsynlighed for at Livatag fejler, og vores bud på aktiekursen i tilfælde af Livatag-fiasko er kurs 10. Dermed siger vi også, at der er 15 pct. chance for succesfuldt udfald af studiet, hvilket modsat vil kunne sende aktien op til cirka kurs 50 lynhurtigt," vurderer ugebrevet.

Kursmålet sættes til 16 kr. på seks måneders sigt. Mandag morgen koster en Onxeo-aktie 20,10 kr. efter en stigning på 0,5 pct.

Onxeo når milepæl

Onxeo får lovende start på nye studier med kræftmiddel

Onxeo holder snuden i sporet frem mod vigtigt 2017 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier