MedWatch

Celgene er også med på opkøbsvognen

Genmabs rival Celgene har sat lidt over 1 mia. kr. til side til opkøbet af en virksomhed, der skal styrke deres forretning på det autoimmune område.

Foto: Colourbox

Dagens store handel i life science-industrien er Johnson & Johnsons opkøb af Actelion til mere end 170 mia. kr.

Den er svær at slå, men mindre har også ret, og amerikanske Celgene, der er en af Genmabs rivaler på knoglemarvskræftområdet, har også været ude at shoppe i dag.

Det meddeler selskabet i en pressemeddelelse, hvor det offentliggøres, at man har købt selskabet Delinia for potentielt 775 mio. dollars – ca. 5,4 mia. kr. Heraf lægges de 300 mio. dollars på bordet nu, mens de resterende 475 mio. dollars kan udløses som milepælsbetalinger hen ad vejen, hvis købet viser sig at kunne udmøntes i markedsførte lægemidler.

Delinias ledende lægemiddelprogram, der går under navnet DEL106, omhandler et særligt protein, som kan opregulere kroppens T-celler, der udgør en del af vores immunsystem.

Derudover har Delinia gang i relaterede ”anden generations-programmer” fremgår det af pressemeddelelsen. Programmerne kan forhåbentlig materialisere sig i lægemidler rettet med autoimmune sygdomme som leddegigt og bindevævssygdommen systemisk lupus erytematosus.

"Delinia er på forkant i forhold til nye tilgange til behandling af patienter med alvorlige og invaliderende autoimmune sygdomme. Vi ser frem til at få ført DEL106 i klinik i løbet af næste år,” udtaler Rupert Vessaey, direktør for forskning og tidlig udvikling hos Celgene i forbindelse med købet af Delinia.

Handlen ventes at falde endeligt på plads i løbet af første kvartal i år.

Genmab-rival opjusterer med stor tro på kræftmiddel

Celgene indgår tysk milliardaftale

Celgene køber potentiel Darzalex-rival 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier