MedWatch

Kåre Schultz: Det er altså ikke stor magi

Lundbeck-aktien er steget med over 100 pct., siden topchef Kåre Schultz kom til selskabet i maj 2015, hvor han straks lancerede en milliardspareplan. Det er ikke stor magi, lyder det fra topchefen selv. 

Foto: Cecilie Smetana/Polfoto/Arkiv

Det var en mand med en mission, der den 20. maj 2015 satte sig i direktørstolen hos et dengang udfordret Lundbeck. Kåre Schultz lancerede en spareplan til 3 mia. kr., og hverken han eller aktiekursen har set sig tilbage siden.

I dag er kursen steget mere end 100 pct., siden Novo Nordisks tidligere kronprins i Novo Nordisk, Kåre Schultz, tiltrådte i den gamle medicinalvirksomhed i Valby. Det skriver Berlingske Business fredag.

På det tidspunkt, hvor Kåre Schultz kom til Lundbeck, havde selskabet alt for mange omkostninger i Europa samtidig med en kraftig reduceret omsætning. Oven i hatten stod selskabet med en amerikansk forretning med for lidt fokus og for få omkostninger, lyder det fra topchefen over for Berlingske Business.

”Der må du bare sige: Det går bare ikke med Europa, fordi forretningsmodellen ikke hænger sammen. Derfor må du fjerne rigtig mange omkostninger der. Til gengæld kan du så øge dine omkostninger lidt der, hvor det flytter sig. Og det er præcis det, vi har gjort. Det er altså ikke stor magi,” siger Kåre Schultz til avisen.

I dag fokuserer Lundbeck udelukkende på fire sygdomsområder; skizofreni, Parkinsons, depression og Alzheimers.

 Lundbeck føler intet pres på amerikansk marked

 Lundbeck-chef: Fremover vil vi have to til tre projekter om året, der går galt

 Lundbecks topchef spår vækst i 2017 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier