MedWatch

Svensk selskab dropper Genmab-konkurrent

Sveriges ældste biotekselskab har stoppet udviklingen af selskabets hovedkandidat, der var en direkte konkurrent til Genmabs Darzalex.

Genmabs kræftmiddel Darzalex er nu blevet en konkurrent fatttigere. Det sker efter det svenske biotekselskab BioInvent har stoppet udviklingen af virksomhedens hovedkandidat BI-505 mod myelomatose (knoglemarvskræft).

I følge FierceBiotech blev det svenske selskab allerede i sidste måned bedt om at stoppe doseringen af patienter i et fase 2-studie af de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA. Det kliniske stop blev indført efter en kardiopulmonal (hjerte-lunge) hændelse hos en patient, der havde modtaget BioInvents antistof.

Selskabet har i en kortfattet meddelelse gjort klart, at det efter diskussioner med FDA besluttede at sætte en stopper for BI-505-studiet, der blev testet hos en særlig gruppe af myelomatose-patienter, som har fået en autolog stamcelletransplantation med højdosis melphalan.

Det fejlede studie er det seneste af en række tilbageslag, som det svenske selskab har oplevet de seneste år. Blandt andet valgte selskabet at droppe BI-505 til behandling af ulmende myelomatose (SMM) og solide tumorer. Man måtte også droppe BI-204 mod åreforkalkning og antikoagulationsmidlet TB-402.

BioInvent vil nu skifte fokus til andre immunonkologi-kandidater i pipelinen, fremgår det. Den rummer blandt andet TB-403, som man har med partneren Oncurious. Lægemiddelkandidaten er udviklet af Roche, der droppede den. TB-403 er i øjeblikket i et fase 1/2-studie mod sjældne pædiatriske kræftformer som medulloblastom og neurosarcoma. Desuden har man BI-1206 i et fase 1/2-studie mod blodkræfttypen non-Hodgkin lymfom (NHL) og kronisk lymfatisk leukæmi (CLL).

BioInvent er i øvrigt Sveriges ældste biotekselskab. Selskabet, der blev stiftet i 1983, blev noteret på Stockholm Stock Exchange i 2001.

 Sveriges ældste biotekselskab i gang med turnaround

 Sanofi-selskab går i fase 3 med Darzalex-rival

 Italienere vil behandle knoglemarvskræft med ko-virus 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier