
Et mindre studie med Celgenes lægemiddelkandidat mod Chrohns sygdom har klaret sig bedre, end analytikerne havde forventet. Ifølge Bloomberg oplevede 37 pct. af patienterne en forbedring på 25 pct. eller mere i en måling af tarmens sundhed efter at have indtaget Celgenes lægemiddelkandidat GED-0301.
Patienternes fordøjelseskanaler er blevet undersøgt af læger ved hjælp af endoskoper. Lægerne har taget billeder af fordøjelseskanalerne for at se, om sår i tyktarmen og tarmene var begyndt at hele efter at have spist GED-0301.
Gruppen med den længste behandlingstid på 12 uger havde også det bedste udfald med 48 pct. i remission. Celgene har også forsøgt sig med et otte og fire-ugers behandlingsregime.
Celgene erhvervede GED-0301 ved at betale 710 mio. dollars med det samme til Nogra Pharma tilbage i 2014.