MedWatch

Falske lægemidler koster EU mia af euro

Nye tal fra EU viser, at forfalskede lægfemidler koster rigtigt mange penge og virkelig mange job på europæisk plan.

Foto: Colourbox

Forfalskede lægemidler er ikke kun sundhedsfarlige, de koster også jobs.

Det skriver EU-mediet EurActiv, der citerer sin tyske samarbejdspartner Der Tagesspiegel for nye tal fra det europæiske patentkontor, the European Union Intellectual Property Office (EUIPO).

Patentkontoret skønner, at forfalskede lægemidler koster den europæiske medicinalindustri 10,2 mia. euro, altså 76 mia. kr. om året. For Tyskland løber det op i 1 mia. euro, hvilket svarer til 2,9 pct. af landets samlede omsætning på området.

Salget af ulovlige lægemidler har også betydning for jobmarkedet, da det betyder at lovlydige producenter og distributører beskæftiger færre mennesker. EU-eksperter anslår at 37.700 europæiske arbejdspladser er røget som følge af de forfalskede lægemidler, og at de har kostet yderligere 53.200 job i andre sektorer, der også påvirkes.

Den ulovlige produktion og handel går også ud over de offentlige finanser, og ifølge mediet har de falske lægemidler kostet de europæiske statskasser 1,7 mia. euro, altså 12,7 mia. kr.

I foråret advarede den tyske finansminister Wolfgang Schäuble (CDU) mod en stigning i forfalskede lægemidler. Sidste år beslaglagde de tyske toldere næsten 4 mio. forfalskede piller, hvilket næsten var fire gange så mange som året før. De mest almindeligt beslaglagte lægemidler var slankepiller, anabolske steroider og midler mod impotens.

Industri råber vagt i gevær efter fund af falske lægemidler

Sundhedsstyrelsen følger sag om falsk medicin tæt

Stigning i beslaglagte lægemidler

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier