
Det svenske biotekselskab BioArctic har fået endnu en stor international aktør med ombord. Først indgik man et partnerskab med japanske Eisai, og nu har man landet en aftale med det amerikanske medicinalselskab AbbVie.
Det skriver FierceBiotech.
Partnerskabet med AbbVie tager udgangspunkt i at udvikle og kommercialisere selskabets antistofportefølje mod proteinet alfa-synuklein til at behandle Parkinsons og en række andre potentielle indikationer. BioArctic blev stiftet i 2003 som en udspringer af Karolinska Instituttet, og hovedfokus har været at udvikle immunterapier til behandling af neurodegenerative sygdomme.
"AbbVie har vist stærk vilje inden for Parkinsons sygdom, og jeg er stolt af, at de har valgt at samarbejde med BioArctic," udtaler det svenske selskabs adm. direktør, Gunilla Osswald.
Og det er da også rigtigt nok, at AbbVie har et stort fokus på Parkinsons. Sidste år fik selskabet godkendt kombinationsbehandlingen Duopa mod sygdommen, mens der lige nu er et fase 3-studie i gang med en videreudvikling af selvsamme Duopa.
Selskaberne oplyser intet om de økonomiske detaljer i den nye partnerskabsaftale.
AbbVie dropper hep C-kombo i Europa