MedWatch

Juno sagsøges for hemmeligholdt dødsfald

Juno Therapeutics skjulte oplysninger om et dødsfald under et klinisk forsøg, hævder selskabets investorer i et sagsanlæg.

Colourbox
Foto: Colourbox

Det amerikanske biotekselskab Juno Therapeutics har i flere forstande en uheldig sag på nakken.

Selskabet er nemlig blevet sagsøgt i forbindelse med et dødsfald under et fase 2-studie med lægemiddelkandidaten JCAR015 mod akut lymfatisk leukæmi. Det skriver BioSpace.

Det er dog ikke dødsfaldet i maj måned, der i sig selv er baggrund for sagsanlægget. Junos CEO Hans Bishop er nemlig blevet sagsøgt, fordi anklageren på vegne af investorerne mener, at selskabet forsøgte at skjule dødsfaldet for netop investorerne - og det strider imod amerikansk lov.

Ifølge anklageren solgte Bishop aktier for mere end 8,6 mio. dollars i selskabet i juni, hvilket er mere, end han solgte aktier for i selskabet i 2015. Efterfølgende, da dødsfaldet blev offentliggjort, faldt Junos aktier med mere end 30 pct.

Studiet med JCAR015 blev midlertidigt stoppet, da yderligere to personer døde under behandling, og det skyldtes lige som ved første dødsfald hævelser i hjernen. I starten af juli blev studiet dog genoptaget, hvilket sendte aktierne op med 28 pct.

Juno kan fortsætte klinisk studie trods dødsfald

Juno slutter travl uge af med opkøb

Celgene udnytter Juno-option

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier