MedWatch

Ridser i lakken hos Rebien

Aktiemarkedet har ikke længere blind tillid til Novo Nordisk adm. direktør Lars Rebien oven på de prisproblemer i USA, der kom frem ved aflæggelsen af halvårsregnskabet sidste uge. Det , skriver Berlingske Business i dagens avis.

Foto: Novo Nordisk/PR

Siden aflæggelsen af halvårsregnskabet sidste fredag har Novo Nordisk fået barberet næsten 140 mia. kr. af sin markedsværdi.

Et chok for investorerne, skriver Berlingske Business i dag, og det betyder, at der begynder at komme kritik af adm. direktør Lars Rebien, der ellers længe har fremstået som usårlig og højest troværdig. Men den tid er måske forbi, efter det kom frem i halvårsregnskabet, at Novo Nordisk har været nødsaget til at sænke priserne på diabetesmidler i USA på grund af stigende prispres på markedet.

”Novo-ledelsen tog fejl. Og hvorfor skulle den ikke også kunne gøre det i 2017 og 2018? Der er en kritisk fløj af analytikere og investorer, som mener, at det her bare er begyndelsen på et vedvarende prispres. Det er uden tvivl ridser i lakken for Novo-ledelsen. Det handle ri sidste ende om troværdighed,” siger Michael Friis Jørgensen, der er chefanalytiker i Alm. Brand Markets til Berlingske Business.

Også hos ATP, der har investeret massivt i Novo Nordisk, erklærer afdelingschef for danske aktier, Claus Berner Møller, sig for overrasket over regnskabet, der fik aktien til at styrtdykke. Han kalder det en ”negativ overraskelse”, og flere analytikere melder sig hos Berlingske Business i koret på dem, der ikke tror på, at Novo Nordisk kan nå sit mål om en gennemsnitlig salgsvækst på ti pct. årligt frem til 2020.

Endnu en bank kapper Novo-kursmål

Novos finansdirektør: Ved næste regnskab kan vi sige mere om væksten i 2017

Novo skuffer på toplinjen og nedpræciserer forventninger

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier