
Både før, under og efter den mislykkede megahandel med Allergan har der været spekulationer om en opsplitning af Pfizer, ligesom der også har verseret rygter om andre opkøb, der skulle kunne gavne Pfizers skattebetalinger. Men som det ser ud nu ifølge selskabets topchef Ian Read, så er alle planer sat på standby.
For ifølge Fortune afventer ledelsen udfaldet af den igangværende amerikanske præsidentvalgkamp mellem Hillary Clinton og Donald Trump.
"Forhåbentlig, hvis vi får en ny regering, alt efter hvilket parti, der er ved magten, vil der være behov for at se på skattereform, og skattereform har betydning for, hvad du vil gøre, og hvilke slags skatter, du ønsker at betale. Så det har indflydelse på vores tankegang," sagde topchefen således ifølge Fortune på en telekonference for selskabets investorer.
Donald Trump har ifølge Fortune lovet en skattereformplan, der ville sænke virksomhedernes skattesats til et maksimum på 15 pct., hvilket ifølge præsidentkandidaten skulle gøre "skatteinversionshandler unødvendige ved at gøre USA's skatteprocent til en af de bedste i verden".
Hillary Clinton har derimod fremhævet Pfizer i de måder, hun ville forhindre handler som Pfizers Allergan-fusion og andre skatteoptimeringsmanøvrer. Samtidig har hun lovet reformer, der ville gøre USA et mere konkurrencedygtigt sted for virksomheder at operere.
Trump eller Hillary? Pfizer-topchef kan ikke vælge
Pfizer-opkøb af Allergan kan skabe to selskaber
Analytikere: Gigantopkøb varsler Pfizer-opbrud