
Lægemiddelstyrelsen modtog sidste år 329 ansøgninger om kliniske forsøg med lægemidler. Det er 45 ansøgninger flere end i 2014.
Det fremgår af Lægemiddelstyrelsens årsrapport for kliniske forsøg.
Stigningen i antallet skyldes både flere kommercielle og non-kommercielle forsøg, hvilket vil sige, at der var øget forskningsaktivitet i både industrien og det offentlige.
Der fremgår ligeledes af rapporten, at antallet af fase I forsøg er fordoblet, og at kræftområdet er det hyppigste forekommende terapiområde for de kliniske forsøg med lægemidler.
”Fra Lægemiddelstyrelsens side er vi meget tilfredse med stigningen i kliniske forsøg i Danmark. At være et attraktivt land for kliniske forsøg med lægemidler er et særdeles vigtigt element for regeringens ambitioner om, at Danmark skal være en førende life science nation. Lægemiddelstyrelsen ser frem til at fortsætte dialog og samarbejde med de forskellige aktører inden for klinisk forskning for at fremme Danmarks position på området” siger Thomas Senderovitz, der er direktør i Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.
Mere fra MedWatch
Turbulente markeder får ikke Sonova til at udskyde storstilet platformlancering
Hørekoncernen Sonova nedjusterede tirsdag forventningerne til helåret som følge af den aktuelle uro på markederne verden over, men turbulensen får ikke selskabet til at udskyde planerne om inden længe at lancere en ny produktplatform. ”Det er vigtigt, at vi positionerer os stærk overfor konkurrenterne”.