MedWatch

Genmab og Lundbeck-samarbejde rykker frem

Det årelange samarbejde mellem Genmab og Lundbeck om Parkinsons er nu så langt i udviklingsprocessen, at næste skridt er forsøg med mennesker.

Foto: Polfoto

Det seks år lange samarbejde mellem biotekselskabet Genmab og medicinalselskabet Lundbeck omkring et nyt og banebrydende, antistof-middel mod Parkinsons, er nu ved at være så langt i forsøgsprocessen, at man begynder at tænke i menneskelige forsøg. Det skriver Berlingske.

Stoffet er dog stadig langt væk fra markedet endnu. Hvis de to partnere får held med projektet, vil Lundbeck, der finansierer udviklingen, kunne sende midlet på markedet om cirka ti år. De nuværende behandlinger lindrer symptomerne, men ambitionen med selskabernes middel er helt at stoppe eller i det mindste forsinke udviklingen.

”Det her er et helt nyt felt, hvor vi potentielt har mulighed for at stoppe sygdomsprogressionen i Parkinsons. Det er der endnu ingen der har formået at gøre. De behandlinger, der findes i forvejen, er udelukkende symptomatiske. Her går vi efter at stoppe sygdommens udvikling eller forsinke den. Hvis det lykkes, ville det være fuldstændig fantastisk,” siger Kim Andersen, der er forskningsdirektør i Lundbeck.

Rystelserne hos Parkinsons-patienter skyldes, at de dopaminproducerende nerveceller dør i hjernestammen, og en populær teori går på, at et naturligt forekommende protein i hjernen, alfa-synuklein er skyld i det. Lundbeck og Genmabs antistof angriber de dårlige former af proteinet. Man har indtil videre haft succes i en række forsøg i mus, og nu er næste skridt for midlet, at det skal testes i mennesker.

 Lundbeck spotter solid gevinst i Genmab-felt 

 Første middel mod psykose ved Parkinsons godkendt i USA

 Lundbeck har fundet sin guld(K)åre 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier