MedWatch

Finanschef beskyldt for insiderhandel med pharma-tips

I en af de seneste års største sager om insiderhandel i USA er en hedgefond-chef kommet i klemme på grund af informationer om lægemiddelgodkendelser.

Foto: Colourbox

NEW YORK. Sanjay Valvani, en chef i hedgefonden Visium Asset Management, er onsdag blevet sigtet for insiderhandel med informationer om produktgodkendelser i medicinalindustrien.

Det skriver Reuters, som tilføjer, at der er tale om en af de største insider-sager i USA i de seneste år.

Sanjay Valvani er anklaget for at have handlet på tips fra en tidligere ansat i den amerikanske FDA-myndighed, som bl.a. godkender lægemidler, samt for at sende informationerne videre til kollegaen Christopher Plaford.

Konkret skulle Valvani i et tilfælde have tjent 25 mio. dollar - 166 mio. kr. - på tip om, at FDA tilbage i 2010 ville godkende et lægemiddel fra Momenta Pharmaceuticals Inc, som skulle konkurrere med Sanofis Lovenox-produkt mod veneblodpropper.

Foruden anklagerne mod Valvani og Plaford er også en anden Visium-ansat, Stefan Lumiere, blevet anklaget for fusk med priser fra brokere, som skulle have gjort det muligt for ham at puste værdien af fondens aktiver op og samtidig vildlede investorer om fondens likviditet.

Ifølge anklagemyndigheden i sagen, som finder sted på Manhattan i New York, så har den tidligere FDA-ansatte - Gordon Johnston - samt Christopher Plaford erklæret sig skyldige, mens Sanjay Valvani afviser påstandene.

Tidligere Pfizer-medarbejder erkender sig skyldig i insiderhandel

Personalet er den største sikkerhedsrisiko

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier