MedWatch

Lundbeck: Kun selvforståelsen gavnes af C20-medlemskab

Lundbeck har ikke historisk kunnet se nogen effekt på hverken omsætning eller kurs af at være inde eller ude af C20-indekset, men det kan have en anden betydning.

Medicinalselskabet Lundbecks aktie er fra den 20. juni tilbage i C20 Cap-indekset, hvor den erstatter forsikringsselskabet Trygs papir.

Og det er naturligvis en ganske fin nyhed for Lundbeck, fordi det er et signal om, at der i det seneste halve år har været ekstra fokus på og omsætning i aktien. Men derudover har det ikke den store betydning.

"Jeg har været med så længe, at jeg har prøvet den her bevægelse nogle gange - både at komme ind i C20 og at ryge ud. Og vi har ikke historisk kunnet se nogen effekt på hverken omsætning eller kurs fra det alene," siger Mads Kronborg, der er pressechef hos Lundbeck, til Ritzau Finans.

"Generelt koncentrerer vi os bare om at drive en forretning, og så er der et marked, der fastsætter vores værdi ud fra det," fortsætter han.

Helt uden betydning er det dog ikke at være en del af det danske eliteindeks.

"Alt andet lige kan der måske ligge en lille smule effekt på selvforståelsen i, om man er med i C20 eller ikke," siger Mads Kronborg.

 Lundbeck er tilbage i det fine selskab

 Lundbeck på vej retur til eliteindeks

 Genmab træder ind i det fine selskab 

Mere fra MedWatch

Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 39

Et konsortium står til at overtage Ferrosan Medical Devices, der kan være klar til en børsnotering inden for en femårig tidshorisont. Derudover fortsætter kampen om medarbejderne i branchen, mens Novo Nordisk har indgået en ny aftale. Gik du glip af noget?

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier