MedWatch

Gileads betaling til Merck er kun et lille plaster på såret

Selvom Gilead tabte en patentstrid om selskabets hepatitis-blockbustere til amerikanske Merck, kan regningen for patentkrænkelsen vise sig at blive meget mindre end forventet.

Foto: Colourbox

Det kan godt være, at det var Merck, der i sidste uge stod tilbage som sejrherren i en patentstrid med Gilead om selskabets blockbustere Sovaldi og Harvoni, men det er Gilead, der rent økonomisk står tilbage som vinderne. Det skriver FiercePharma.

Merck vinder over Gilead i hepatitis-sag

For umiddelbart kan regningen for Gilead blive langt mindre end forventet. En californisk jury har i første omgang tildelt Merck og partneren Ionis Pharmaceutical en skadeserstatning på 200 mio. dollars, som man mener, er en fair del af Gileads salg af sofosbuvir-baserede lægemidler frem til 31. december 2015.

Det amerikanske salg af Sovaldi og Harvoni løber op i mere end 23 mia. dollars fra lancering og frem til 31. december 2015. Analytikere havde spået royalties til Merck på omkring 5 pct. Skulle det have nået det niveau, ville den første erstatning frem til 31. december 2015 have været på 1,5 mia. dollars.

Næste runde kommer til at omhandle betalinger til Merck fremadrettet. Hvis man fortsætter samme niveau som hidtil, vil det ligge langt fra de 3 mia. dollars, som analytikere havde spået, det kunne nå.

Forsiden lige nu

Genmab-boss om Darzalex-prognose: Der er potentiale for en opjustering

Genmab overraskede markedet med en prognose for salget af blockbusteren Darzalex, som ligger et godt stykke over analytikernes forventninger. Topchef Jan van de Winkel kalder skudsmålet realistisk, men mener også, at der er mulighed for, at selskabets forventninger kan blive hævet senere på året.

Dansk biotekselskab vil sælge aktier for op mod 1 mia kr i USA

Det danske biotekselskab Ascendis Pharma, der er noteret på Nasdaq i USA, har annonceret planer om et nyt aktieudbud, som i yderste instans kan have en værdi på mere end 1 mia. kr. Det er den fjerde massive kapitalrejsning fra selskabet siden en børsnotering i USA i 2015

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier