
Irske Shires forsøg på at købe amerikanske Baxalta har efterhånden udviklet sig til den længste saga i medicinalverdenens 2015, og det fortsætter helt frem til nytår, ser det ud til.
For nu har Shire ifølge FierceBiotech fundet en måde, hvorpå man kan introducere en kontantdel i handlen, uden at selskaberne bliver ramt af en heftig skatteregning i forbindelse med, at Baxaltas amerikanske forretning ryger til Irland.
Det skulle angivelig have fået Baxalta til forhandlingsbordet. Indtil nu har det være en aktiebaseret handel, som Shire har forsøgt sig med siden 10. juli. Her bød man, hvad der svarede til 33,9 mia. dollars i en handel, der ville betyde, at Baxalta-aktionærer ville eje 37 pct. af det fusionerede selskab. Det blev afvist.
Samtidig skulle Baxalta angiveligt holde hånden frem til andre interesserede parter for at sikre sig, at man får den bedst mulige købspris. Det skulle således være blandt andre Sanofi og AbbVie, der spørger i kulissen.
Alt imens Shire-topchef Flemming Ørnskov fortsat forsøger at overtage det amerikanske selskab for at kunne nå en omsætning på 20 mia. dollars i 2020.
Shire er parat til at opgive Baxalta
Ny spiller blander sig måske i Shires bud på Baxalta
Medie: Ørnskov forbereder nyt bud på Baxalta
Ørnskov køber biotekselskab for 40 mia