
Det lille biotekselskab Kalobios, har været ude for en drastisk udvikling inden for den seneste måneds tid. Selskabet, der var på randen af konkurs, fik blæst nyt liv i sig af den meget omstridte adm. direktør for Turing Pharmaceuticals, og nu har selskabet indkøbt rettighederne til et helt nyt lægemiddel. Det skriver FierceBiotech.
Der er tale om lægemidlet benznidazole, som bruges til at behandle den parasitiske sygdom, Chagas. Kalobios har betalt 2 mio. dollars til selskabet Savant for de globale rettigheder. Midlet er ikke godkendt i USA endnu, og hvis det lykkes, så står Savant til at få yderligere 20 mio. dollars.
Planen er, at få godkendt midlet hos de amerikanske lægemiddelsmyndigheder, FDA, og derudover også få snuppet en priority review status, der gives til midler som viser en signifikant forbedring i sikkerhed eller effektiviteten i forhold til eksisterende behandlinger. Det er en mulighed, da Chagas er på listen over tropiske sygdomme, som mangler gode behandlingsmuligheder. Det vil i så fald kunne skære 4 måneder af godkendelsesproceduren.
Martin Shkreli har tidligere varslet, at der kunne være andre opkøb af medicinrettigheder fra Kalobios’ side.
Turing øger engagement i biotekselskab
Mere fra MedWatch
Turbulente markeder får ikke Sonova til at udskyde storstilet platformlancering
Hørekoncernen Sonova nedjusterede tirsdag forventningerne til helåret som følge af den aktuelle uro på markederne verden over, men turbulensen får ikke selskabet til at udskyde planerne om inden længe at lancere en ny produktplatform. ”Det er vigtigt, at vi positionerer os stærk overfor konkurrenterne”.