MedWatch

Amgen står over for biosimilær konkurrence i Europa

En biosimilær version af Amgens blockbuster Enbrel er muligvis på trapperne i Europa. Afgørelsen falder senest fredag.

Europa kan muligvis snart få sit andet biosimilære antistof-lægemiddel til behandling af leddegigt og andre autoimmune sygdomme.

Det skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet skal det europæiske lægemiddelagentur, EMA, senest fredag i denne uge tage stilling til, om sydkoreanske Samsung Bioepis må markedsføre en biosimilær version af Amgens Enbrel (etanercept), der er et af verdens bedst sælgende gigtmidler. Samsung Bioepis er et joint venture mellem Samsung Biologics og Biogen.

Enbrel, der uden for Nordamerika bliver markedsført af Pfizer, solgte for 9 mia. dollars sidste år, hvoraf de 2,5 mia. dollars lå i Europa.

Får Samsung Bioepis sin biosimilære version af Enbrel godkendt, bliver det det andet biosimilære antistof-lægemiddel på det europæiske marked, hvor der allerede findes kopier af Mercks Remicade (infliximab).

Det er ikke kun i Europa, at konkurrenter står på spring for at få en bid af Amgens kage. Sandoz indsendte i begyndelsen af oktober en ansøgning om en biosimilær version af Enbrel til de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

Forsiden lige nu

Genmab-boss om Darzalex-prognose: Der er potentiale for en opjustering

Genmab overraskede markedet med en prognose for salget af blockbusteren Darzalex, som ligger et godt stykke over analytikernes forventninger. Topchef Jan van de Winkel kalder skudsmålet realistisk, men mener også, at der er mulighed for, at selskabets forventninger kan blive hævet senere på året.

Dansk biotekselskab vil sælge aktier for op mod 1 mia kr i USA

Det danske biotekselskab Ascendis Pharma, der er noteret på Nasdaq i USA, har annonceret planer om et nyt aktieudbud, som i yderste instans kan have en værdi på mere end 1 mia. kr. Det er den fjerde massive kapitalrejsning fra selskabet siden en børsnotering i USA i 2015

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier