MedWatch

Victoza-sager om produktansvar afvises i USA

Novo Nordisk og en række andre medicinalselskaber har formået at få en stribe produktansvarssager afvist i USA.

Foto: Colourbox

En dommer ved en føderal domstol har ifølge National Law Journal mandag afvist i alt 750 sager, der handlede om erstatning for kræft i bugspytkirtlen i forbindelse med brug af inkretinbaserede diabetesmidler, heriblandt Novos diabetesmedicin Victoza.

For Novo betyder det, at størstedelen af de krav om erstatning for kræft i bugspytkirtlen, som brugere af Novos diabetesmiddel Victoza har rejst, ser ud til at være faldet til jorden.

"Hovedparten af de 184 sager, vi har, er inkluderet i den afgørelse, som jo altså afviser søgsmålene. Det er vi selvfølgelig glade for. Men det skal siges, at sagsøgerne har en appelmulighed, så vi må lige se, om de vil benytte sig af den," siger kommunikationschef i Novo Nordisk Mike Rulis til Ritzau Finans.

Dommerens afgørelse er ifølge National Law Journal truffet med henvisning til, at medicinalselskaberne ikke havde mulighed for at indføje de advarsler i indlægssedlen, som sagsøgerne krævede, da den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, ikke ville have godkendt ændringerne.

Det skyldes, at FDA selv specifikt havde taget stilling til, om der kunne antages at være en risiko for bugspytkirtelkræft forbundet med brug af midlerne og efterfølgende konkluderede, at der ikke kunne påvises en årsagssammenhæng.

Novo skrev i regnskabet for tredje kvartal, at det ikke ventede, at sagerne ville få væsentlig indvirkning på selskabets finansielle situation, driftsresultat eller pengestrømme.

 Novo: Klarhed om amerikanske retssager næste år

 Nyt studie skyder kræftrisiko ved diabetesmidler ned

 Novo i samme bås som konkurrenterne i amerikanske retssager 

Mere fra MedWatch

Tidligere storaktionær holder døren på klem for ny investering i Orphazyme

Venturefonden Sunstone, der for nyligt solgte ud af sine aktier i Orphazyme, afviser ikke på et senere tidspunkt igen at skyde penge i selskabet, der torsdag fik en kold skulder af FDA til selskabets NPC-kandidat. Men fondens formål gør en geninvestering til en svær øvelse, lyder det fra general partner, Sten Verland.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier