MedWatch

Clinton sender brev til amerikanske myndigheder

Den demokratiske politiker fortsætter kampen mod højere medicinpriser i breve til de amerikanske myndigheder. Hun opfordrer FDA til at prioritere alternativer til Daraprim.

Foto: Mary Schwalm/AP/Polfoto

Hillary Clinton opfordrer nu de amerikanske myndigheder til at se på, hvordan lovgivningen kan ændres, så medicinalselskaber fremover får sværere ved at hæve priserne.

Det sker i breve til sundhedsmyndighederne, Federal Drug Administration (FDA), og forbrugerrådet, Federal Trade Commission (FTC), som Reuters har fået indblik i.

Her skriver den demokratiske politiker, der for tiden kæmper om at blive sit partis præsidentkandidat, at myndighederne bør komme med forslag til, hvordan medicinpriserne kan holdes nede.

Brevene er det seneste tiltag i Hillary Clintons kampagne for at reformere medicinalindustriens praksis med at købe rettighederne til ældre produkter for derefter at hæve prisen markant fra den ene dag til den anden.

Debatten udspringer af Turing Pharmaceuticals opkøb af midlet Daraprim. Umiddelbart efter at have sikret sig rettighederne hævede selskabet prisen fra 13.50 dollar til 750 dollar per pille. Det forargede mange amerikanere og har for en stund gjort Turing-chef Martin Shkreli til et symbol på, hvad der bliver opfattet som industriens grådighed.

Turing har siden lovet at sænket prisen på Daraprim, men det er endnu ikke sket. I sit brev til FDA opfordrer Hillary Clinton derfor de amerikanske sundhedsmyndigheder til at fremskynde behandlingen af ethvert generisk alternativ til Daraprim.

Præsidentkandidat afviser donation fra upopulær medicinalchef

Amerikansk debat kan hjælpe danske medicinalaktier

Medicinalselskab forarger med prisstigning på 5500 pct.

Mere fra MedWatch

Coloplasts nye skattedetaljer viser enorme nationale forskelle - Danmark blandt de laveste skatteopkrævere

Mens Coloplast betaler godt 20 pct. i effektiv skattesats herhjemme, lægger medicoselskabet næsten 40 pct. i skatteposen af sit overskud i Frankrig, viser nye detaljerede skatteoplysninger fra virksomheden. Størstedelen af medicoselskabets ansatte arbejder i Ungarn, hvor firmaet også betaler den laveste selskabsskat på bare 15 pct, men produktionen er lagt i landet af en række andre årsager, fortæller Coloplast.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier