MedWatch

Præsidentkandidat afviser donation fra upopulær medicinalchef

Den omstridte medicinalchef Martin Shkreli, der blev kendt for at hæve prisen på et lægemiddel med 5500 pct., har forsøgt at købe sig til et møde med den amerikanske præsidentkandidat Bernie Sanders. Han har dog afvist at tage imod pengene fra den forhadte medicinalboss.

Foto: Chris Usher

Når man først er røget ud i kulden, kan de være svært at komme tilbage i varmen igen. Det må medicinalchef Martin Shkreli fra Turing Pharmaceuticals sande. Martin Shkreli er blevet upopulær efter at have hævet prisen på et gammelt lægemiddel med 5500 pct. natten over, hvilket fik Hillary Clinton til på Twitter at dele sin forargelse - og så begyndte stormvejret for alvor.

 Hillary Clinton går i kamp mod høje medicinpriser

 Medicinalselskab forarger med prisstigning på 5500 pct.

 "Han ligner en forkælet møgunge" 

Martin Shkrelis seneste forsøg på at vise god vilje har været en donation på 2700 dollars – som maksimum for individuelle donationer - til den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders. I følge The Boston Globe ønsker Martin Shkreli et møde med præsidentkandidaten for at tale ud om den prekære sag og for at forklare, hvorfor medicinalselskaber sætter prisen, som de gør.

Medicinalchefens forsøg på at gyde olie på oprørte vande har dog ikke resulteret i andet end en offentlig afvisning, og i sidste uge erklærede kampagnetalsmand, Michael Briggs, at Bernie Sanders ikke vil beholde pengene. I stedet vil de blive givet til sundhedsklinikken Whitman-Walker i Washington.

"Vi beholder ikke pengene fra denne "poster boy" for medicinalvirksomheders grådighed," lyder det fra Michael Briggs.

Ifølge The Boston Globe er Martin Shkreli rasende over, at Bernie Saunders offentlige afklapsning.

"Jeg synes, det er billige tricks, at bruge en persons handlinger som platform uden overhovedet at tale med personen. Han vil tage mine penge, men han vil ikke bruge fem minutter sammen med mig for bedre at forstå sagen," har han udtalt i et interview.

 Amerikansk debat kan hjælpe danske medicinalaktier

 Forhadt medicinalchef hyrer lobbyister

 Plaget selskab klar med første lægemiddelkandidat 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier