MedWatch

Delvist danskejet biotekselskab gør klar til milliardnotering

Et britisk selskab, der er at finde i porteføljen hos både Novo Ventures og Lundbeckfond Ventures, går efter milliardnotering på børsen i London i næste måned.

Foto: Richard Drew AP/POLFOTO

Britiske Acacia Pharma har planer om at rejse 150 mio. britiske pund, hvilket svarer til 1,5 mia. danske kr., i en børsnotering på London Stock Exchange til oktober.

Det skriver Bloomberg.

Selskabet, der blev stiftet i 2007, er et af Novo Ventures og Lundbeckfond Ventures porteføljeselskaber. Ifølge nyhedsbureauet skal pengene fra børsnoteringen bruges til den videre udvikling af fire lægemiddelkandidater, der skal fjerne bivirkninger efter operation og kemoterapi.

Mere konkret vil man bruge en del af pengene til at bringe selskabets to hovedaktiver, APD421 til behandling af kvalme og opkast, som blandt andet kan opstå hos patienter i det efterfølgende døgn efter en operation, og APD403 mod kvalme og opkast efter kemoterapi, på markedet i USA.

”Acacia Pharma har en stærk pipeline med fire lægemiddelkandidater og en klar plan til at bringe dem på markedet gennem vores egen salgsorganisation i USA. Jeg er begejstret for udsigten til den vækst, der bliver støttet af den kommende børsnotering,” siger Julian Gilbert, adm. direktør i Acacia.

Lykkes Acacia med at hive de 150 mio. pund i land, bliver noteringen ifølge Financial Times, den anden største bioteknotering på London Stock Exchange i ti år, kun overgået af ALK-konkurrenten Circassia sidste år, der rejste 200 mio. pund.

 ALK-rival napper knap 2 mia. kr. på børsen 

 Novo-selskab fremlægger positive fase 3-data 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier