MedWatch

BioPorto slår Maersk og Nordea som årets praktikvirksomhed

Det børsnoterede, danske diagnostikselskab BioPorto har fået en fin hæder og har slået to af de helt store koncerner i kampen om at vinde prisen Årets Businesspraktik.

Foto: PR

Erhvervsakademiet Cphbusiness har kåret BioPorto til Årets Businesspraktik, skriver Børsen.

Årsagen til hæderen skal findes i, at selskabet har lavet et fremragende praktikforløb for en fra Cameroun, Nuncan Livanz. Han er kommet til Danmark for at studere international handel og markedsføring på Cphbusiness.

”Udover at de formelle rammer var på plads for et godt praktikforløb, så var Bioporto Diagnostics dygtige til at spotte Nuncans potentiale og få det realiseret gennem opgaver og projekter, der både var til gavn for Nuncan selv, men så sandelig også for virksomheden. Og så kan vi ikke komme tættere på mål for et godt praktikforløb,” siger jurymedlem Ole Gram-Olesen, rektor for Cphbusiness, til Børsen.

De studerende har kunnet nominere deres praktiksted til Årets Businesspraktik, hvis praktikopholdet var særligt vellykket. Det blev i alt til 107 indstillinger, hvor følgende fem virksomheder med i opløbet om at vinde:

A.P. Møller - Mærsk

Nordea i Roskilde

danbolig i Espergærde og Hørsholm

Visma i Herlev

BioPorto Diagnostics

Her endte det altså med, at BioPorto løb med prisen.

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier