MedWatch

GSK i juridisk strid om farven lilla - igen

Den britiske medicinalkoncern GlaxoSmithKline forsøger endnu engang at stoppe en konkurrents astmainhalator på grund af farven lilla.

Colourbox
Foto: Colourbox

Så mange farver og alligevel vælger alle lilla. Sådan må man givetvis tænke i medicinalkoncernen GlaxoSmithKline (GSK), der endnu engang forsøger at sætte en stopper for konkurrenternes farvevalg. Ifølge Biospace.com lægger GSK nu sag an for at stoppe en konkurrents pendant til briternes astmainhalator Seretide Diskus med den karakteristiske lilla farve.

Denne gang er det den generiske virksomhed Rowex, der markedsfører inhalatoren AirFlusal, der kan se frem til en juridisk hilsen fra GSK, der mener, at Rowex har krænket selskabets varemærke ved også at vælge farven lilla til inhalatoren. GSK ønsker et påbud mod salg af inhalatoren.

Johanne Green, vicedirektør hos GSK har sagt til avisen Irish Independent, at hvis Rowex havde skiftet farven, ville der ikke have være noget problem.

Det er ikke første gang, at GSK er gået i retten pga. farven lilla. Tilbage i 2013 var det Novartis med sin generiske enhed Sandoz, der måtte forsvare valget af lilla til inhalatoren Forspiro. GSK tabte forbudssagen og måtte betale sagsomkostningerne på 40.000 kr. til Sandoz.

GSK taber dansk forbudssag om farven lilla

Generiske virksomheder i juridisk slagsmål om inhalator

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier