
Forskerne har travlt hos schweiziske Roche. I hvert fald bugner pipelinen med lægemiddelkandidater til behandling af kræft hos verdens nummer 1 inden for netop dette område.
Således melder Nico Andre, der er øverste ansvarlig for medical affairs inden for onkologi, på en konference i Basel, at man inden udgangen af 2015 vil have hele 11 senfasekandidater inden for kræftområdet. Det skriver BioSpace.
Derudover forventer selskabet inden for det næste år at indsende ansøgning på det eksperimentelle kræftmiddel MPDL3280A til både de amerikanske og europæiske myndigheder med håbet om, at det vil blive godkendt inden for behandlingen af både blærekræft og lungekræft.
Medicinalgigant køber Santaris for milliardbeløb
Roches milliardkøb leverer første lægemiddelgodkendelse