MedWatch

GSK-partner viser gode, tidlige data for immunterapi

Det britiske biotekselskab Adaptimmune, der indgik en milliardhandel med GSK over sommeren, har vist gode data fra et pilotforsøg med sin vigtigste immunterapi. Biotekselskabet firdobler nu antallet af patienter i studiet.

Foto: Colourbox

Det britiske biotekselskab Adaptimmune har præsenteret tidlige data fra et pilot-studie af en lægemiddelkandidat til behandling af såkaldte sarkomer, en sjælden kræftform, der opstår i knogler, muskler, bindevæv, fedtvæv, nerveskeder og kar. Det oplyser biotekselskabet i en pressemeddelelse.

Adaptimmunes behandling virker ved, at man tager patientens egne T-celler og ændrer dem genetisk til at bekæmpe sarkom-cellerne.

Pilot-studiet involver 10 patienter med synovialt sarkom - kræft i ledvævet - inoperabel, metastatisk eller recidiverende. De foreløbige data demonstrerede en responsrate på 80 pct. og en god sikkerhedsprofil for immunterapien, skriver Adaptimmune. På baggrund af de gode resultater vil man nu indrullere yderligere 30 patienter i forsøget.

Den eksperimentelle T-celle-terapi udvikles i et samarbejde med medicinalgiganten GlaxoSmithKline (GSK), som biotekselskabet indgik i juni i år. GSK forligtede sig til at betale op mod 1,9 mia. kr. gennem den syvårige forskningsaftale. Det vides dog ikke, hvor stor en del af den sum, biotekselskabet har fået på forhånd.

 GSK indgår milliardstor forskningsaftale 

Men så sent som i sidste måned formåede Adaptimmune at rejse tæt på 1 mia. kr. i en serie A-finansieringsrunde, hvor bl.a. Novo A/S smed penge på bordet.

 Britisk biotekselskab rejser næsten 1 mia. kr.  

 Her er de 15 mest lovende biotekselskaber 

 Danske: Her er kræftkonferencens højdepunkter 

 Medicinalselskaber retter fokus mod mindre handler 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier