MedWatch

Cochrane: Tamiflu-effekt mangler dokumentation

Manglende beviser og uønskede bivirkninger får det internationale samarbejdsnetværk Cochrane og British Medical Journal til at sætte spørgsmålstegn ved, om det stadig er forsvarligt at anbefale Roche-lægemidlet Tamiflu til behandling af influenza.

svineinfluenza influenza barn
Foto: Colourbox

Det nedbringer ikke antallet af hospitalsindlæggelser eller komplikationerne ved en influenza-infektion. Det har en række uheldige bivirkninger såsom kvalme, opkast, hovedpine og psykiske forstyrrelser. Og endelig lader det til, at det ligefrem reducerer produktionen af antistoffer mod influenza-virus.

Det er en markant bredside, som det internationale samarbejdsnetværk Cochrane og British Medical Journal (BMJ) ifølge Dagens Pharma fredag sender af sted mod Roches antivirale influenzamiddel Tamiflu.

I et review publiceret i British Medical Journal (BMJ) konkluderer Cochrane på baggrund af de offentliggjorte resultater, at der ganske enkelt ikke er tilstrækkelig dokumentation for effekten af Tamiflu. Den eneste veldokumenterede effekt af Tamiflu skulle være, at lægemidlet gennemsnitligt reducerer varigheden af en influenza-infektion hos voksne med et halvt døgn.

Alt dette får nu Cochrane og BMJ til at sætte spørgsmålstegn ved, om det stadig er forsvarligt at anbefale lægemidlet til behandling af influenza.

Læs hele artiklen her. (kræver log-in)

Bekymrende resistens over for influenza-medicin

Roche lægger Tamiflu-data frem i lyset

Engelske politikere lægger pengepres på Roche

NICE fastholder anbefaling trods fusk-anklage

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier